Bannerne04.jpg
Bannerne02.jpg

Tekstforfatning


 

 

 

SCROLL DOWN

Tekstforfatning


 

 

 

Når du skal henvende dig til din læser og overbevise om dit budskab, er det altafgørende, hvordan din tekst tager sig ud – både sprogligt og visuelt. Derfor tilbyder vi hos Ordmageriet både professionel tekstforfatning og grafisk opsætning.

Nedenfor kan du læse om vores to forskellige kategorier af tekstforfatning, nemlig tekster til print og tekster til web.

Bannerne04.jpg

Tekster til print


Tekster til print


Skal du have lavet en brochure, en plakat, en artikel eller noget fjerde? Så lad Ordmageriet hjælpe dig i hus med både tekst og grafisk opsætning.

Selvom vi har erfaring med at skrive inden for mange forskellige genrer, går vi altid til en ny opgave som netop det, den er, nemlig en NY opgave. Det betyder, at vi indgår i en tæt dialog med dig undervejs i processen, således at vi sikrer, at din tekst bliver skrevet med øje for, hvem din målgruppe er, og hvad du ønsker at opnå.

Sammen aftaler vi, hvornår du får dit første udkast sendt. Og er du ikke helt tilfreds med den første tekst, du modtager, så kigger vi på den en gang til. Med andre ord fortsætter skriveprocessen, indtil du har en tekst i hænderne, som du er klar til at sende ud i verden. 

 

 

Bannerne02.jpg

Tekster til web


Tekster til web


Hos Ordmageriet skriver vi webtekster, der både bliver fundet og læst

Det er næppe nogen overraskelse, at der er stor forskel på at skrive til henholdsvis web og print. Til forskel fra papirlæseren er skærmlæseren en utålmodig og ukoncentreret størrelse. Derfor er en god webtekst en tekst, der let finder vej til sin relevante læser og fanger dennes opmærksomhed på få sekunder.

Hos Ordmageriet sørger vi for, at du og din modtager finder frem til hinanden ved at indarbejde de rigtige søgeord i teksten. Og vi sørger for, at din tekst fremstår så overskuelig og relevant, at du med det samme får overbevist din læser om, at han/hun er landet det rette sted.

Enhver tekstforfatningsopgave hos Ordmageriet foregår i tæt dialog med dig, sådan at vi sikrer os, at teksten lever op til netop dine ønsker. Ring derfor til os, eller skriv – så giver vi gerne et uforpligtende bud på, hvordan vi vil løse opgaven.